| |
 |
|
|
|
 |
| Bryggeriarbejdere ved bryggeriet 1892 |
 |
| Hovedledelsen for Dansk Arbejdsmandsforbund, 1899 |
 |
| Planche fra udstillingen. Yderligere 15 ved "undervisningsmidler" |
|
|
3F i 125 år - med hjerte, fornuft, styrke og kvalitet
Den 1. maj åbnedes udstillingen om 3F - Horsens afdelingens sidste 125 år. Udstillingen er bygget op omkring 16 fortællinger, som er placeret rundt på museet med 3Fs jubilæumslogo. Udstillingen tilføjes året igennem en række aktiviteter, blandt andet et puslespil for børn og voksne, hvor tekster og billeder skal kombineres og gæsten spekulere over, hvad det nu er, han eller hun ser. I sommer kommer en familieleg til, så jubilæumsåret bygger sten på sten på.
Udstillingen løber fra 1. maj til 31.december 2010
Teksterne herunder er fra to af plancherne, der er rigt illustreret. Alle 16 tekstbannere kan hentes under "Forskning og undervisning". 16 bannere med historier fra 3F Horsens.
TELEFONFABRIKKENS HVERDAGSLIV
Telefonfabrikken blev grundlagt af urmager Emil Møller i 1892.
Der var ansat 21 arbejdere til fremstilling af ringeapparater og telefonudstyr.
I 1896 købte han Trævarefabrikken Bastian i Emil Møllers Gade. Da man flyttede til en ny fabrik i 1965, var der ansat 572 arbejdere.
Som eneleverandør af telefonudstyr til Jydsk Telefon-Aktieselskab var Kristian Kirks
Telefonfabrikker en god og sikker arbejdsplads. I 1950 havde fabrikken 200 arbejdere
ansat, 100 fi nmekanikere og 100 ufaglærte. Deraf var 20 mænd og 80 kvinder. Da
alle danske telefoncentraler skulle automatiseres, blev antallet af arbejdere i årene
herefter kraftigt øget. Kirk var altid kendt som en god arbejdsplads, hvor man blev,
når man først var ansat. I 1962 viste en oversigt, at 55 af fabrikkens ansatte kunne
fejre jubilæum mellem 1963 og 1972. De 32 kunne fejre deres 25 års ansættelse, 19
havde været ansat i 40 år, mens de sidste 4 havde været ansat i 50 år.
Fabrikken er i dag lukket og produktionen overført til Kina.
KOMMUNAL ANSÆTTELSE: FAST ARBEJDE OG PENSION
Horsens havde kun ganske få offentlige arbejdspladser før 1838, hvor der i Danmark blev indført valg til byrådene. En af de vigtigste opgaver for byrådet blev at modernisere byen og servicere borgerne.
Det gav en lang række kommunale arbejdspladser.
De lokale arbejdsmænd betragtede disse stillinger som særdeles attraktive. Som en
hovedregel var man i modsætning til hos mange private arbejdsgivere i fast arbejde
hele året. Udover en sikker månedlig indtægt var der ofte pensionsaftaler tilknyttet
de kommunale stillinger. Til gengæld var arbejdet for kommunen sjældent særlig højt
lønnet. Det kunne godt give spydige bemærkninger fra andre kollegaer, populært
udtrykt som, at man var ”gået ind til den evige hvile”. Udtrykket var måske ikke helt
skudt ved siden af, for som regel forblev sådanne ansættelser livslange. Opgaverne
var ved vejvæsenet, kloakering, dag- og natrenovation samt skov- og parkvæsenet.
Dertil kom de kommunale forsyningsanlæg som gasværket og elektricitetsværket
samt vandforsyningen. De kommunale arbejdsmænd sikrede dermed, at byens infrastruktur
var i orden.
|
|
|
|
|
)
)
)