Museet kom praktisk nok til at ligge i den gamle industribys tidligere elektricitetsværk tæt ved industrikvarter og havn. Museet, der er selvejende, blev statsanerkendt i 1984.
Gennem årene er museet udvidet kraftigt, idet Horsens Kommune i år 2000 overdrog det tidligere gasværk med et totalt areal på 20.000 kvm. til Industrimuseet. I forbindelse hermed ændredes navnet til Industrimuseet, museet for arbejder-, håndværker- og industrikultur, således det enestående blev fremhævet, og rammen lagt for at være andet og mere end et museum.
Ved siden af en række faste udstillinger omkring Danmarks industrialisering efter 1860, en unik række af arbejderboliger fra 1880 til 1998, et stort Vognmuseum og arbejdede værksteder med industrihåndværk, har museet 700 kvm. særudstillingslokaler, hvor tematiske udstillinger skifter året rundt.
På vej mod ”Fremtidens museum”
Med overtagelsen af gasværksarealet er Industrimuseet siden gået nye veje. Museet ønsker at være et kulturhus, et forsamlingshus og et levende hus, hvor det statsanerkendte museum fungerer i et spændende samspil med andre sider af samfundet. Derfor er en række lejemål og projekter etableret med et perspektiv indenfor områderne: Kultur, erhverv, uddannelse og sociale forhold. Tidligere har Ingeniørernes A-Kasse og Dansk Magisterforening gennem flere år haft kursus - og aktivitetslokaler på matriklen, Sportssammenslutningen i Horsens driver et Idrætsarkiv, den hollandske kunstner Henny Schrijver har værksted og galleri på museet og endelig viser Danmarks Nimbus Touring deres flotte samling i det gamle koksskur, ligeledes som et lejemål.
Industrimuseet har gennem sit eget ”Klædeskab” udviklet en butik med udlejningstøj samt unikt design, hvor der med skiftende interval sælges produkter fra andre kunsthåndværkere, der ligger tæt op af Klædeskabets egne varer, inspireret af industrisamfundets kulturhistorie.
Med sin helt egen form er Industrimuseet et helt specielt sted, hvor udvikling brydes og traditionel museumsdrift udfordres på tværs af sektorer.
Danmarks Industrimuseum
Industrimuseet har gennem flere år søgt Kulturarvsstyrelsen om at få anerkendt den landsdækkende funktion., som museet varetager. Processen er lang, og på det seneste har museet fået vedtægterne ændret, således der nu er såvel er regionalt som et nationalt og internationalt perspektiv i ansvarsområdet:
“Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling virke for sikringen af industrisamfundets kulturarv.
Museets emnemæssige ansvarsområde er de almindeligste fremstillingserhvervs udvikling, medarbejdernes levevilkår og den finansielle sektors relation hertil.
Museets geografiske ansvarsområde er det tidligere Vejle Amt. Ansvarsområdet kan perspektiveres nationalt og internationalt for at sikre et helhedssyn i fortid, nutid og fremtid.”
I forbindelse med vedtægtsændringer har museet valgt at skifte navn, således det nu hedder:
Industrimuseet, museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling.
Navneskiftet kommer i takt med, at en afdeling - Dansk Pengemuseum - er etableret på baggrund af Sparekassemuseet i Klarskovgaard samt et samarbejde med den finansielle sektor i øvrigt.
Perspektivet for Pengemuseet er at kunne åbne en stor ny afdeling i egne og vægtige bygninger.
Foreningen Industrimuseets Venner
I 1992 oprettede Industrimuseet en venneforening. Ved at være støttemedlem er man med til at sikre Danmarks Industrimuseums udvikling, og medlemmerne holdes orienteret om udstillinger og aktiviteter.
Se mere klik her
Center for Industri- og Erhvervshistorie
I samarbejde med Syddansk Universitet er i 2005 oprettet et center med det formål:
“At udføre grundforskning i relation til industri-, teknologi- og erhvervshistorie
At udføre forskning i samarbejde med dansk erhvervsliv og dets organisationer, herunder gennem udførelse af rekvireret forskning
At være aktiv i nationalt og internationalt forskningssamarbejde, herunder med vægtning af forskningsformidling At stimulere danske og udenlandske studerendes interesse for centrets forskningsfelt.”
Centret ledes af professor Per Boje.
Ole Puggaard