Danmarks Industrimuseum i Horsens ejer seks arbejderboliger fra forskellige tidsaldre.

De spænder fra 1880-ernes fattige ufaglærte arbejderfamilie med de mange børn, over den faglærtes hjem i 1920-erne, husassistenten i sit kammer anno 1935, de unge familier fra 1950-erne og familieteaktræ fra 60-erne og 70-erne. Den unge mands første hybel anno 1998 fører historien op til nutiden.

I 1880-er lejligheden strømmer fattigdommen gæsten i møde, straks han eller hun stikker næsen indenfor. De små kår i en arbejdsløshedsperiode, hvor arbejderbevægelsen var i sin vorden og samarbejdet med Venstre mod højre og provisorieregeringen var en naturlighed. 

1920-ernes faglærte hjem har fået elektricitet, gas og vand. Med udbygningen af forsyningsvæsnerne kom også de bedrestillede arbejderfamilier med. Moderen i familien er kommet hjem at gå, og når børnene er sendt i skole eller ud at leje med gadens børn får hun tid til at sy fint tøj til byens fine damer. Hun syede naturligvis på en symaskine fra den store gamle fabrik, Stallknecht.

Husassistenten havde før 2. verdenskrig små kår. Vandet var tit frosset i servanten og den lille petromax kunne dårligt tø skoene op om vinteren, hvor vinden peb ind af ruderne.

I opgangen Villavej 51 har den unge smedefamilie indrettet sig i lejligheden i stuen. Han er selvfølgelig aktiv i fagforeningen og medlem af partiet, så den rigtige litteratur står på hylderne og fanen på trappen, når 1. maj nærmer sig. Den unge kone tjener også til hjemmets økonomi, for hun har fået job hos det nye supermarked i Horsens, Løvbjerg. For at lære mere går hun på handelsskolen om aftenen. 

Ovenpå bor familien Hansen, hvis børn er fløjet hjemmefra. Knægten kommer ganske vist stadig og hans rod står i hjørnet og vidner om FDF og en aktiv ung mand. Tiden er 1960-erne og -70-erne, hvor TV-et har fået sin plads, teaktræet dominerer overalt, og køkkenet er nyt fra Dansk Køkkenelementfabrik i Horsens. Toilettet i det gamle spisekammer deler familien med dem nedenunder.

Det er ikke let at være ung i 1990-erne, for den selvkørende oprydningsmaskine er ikke opfundet endnu, og mor har opgivet. Heldigvis traf han en sød pige på Paddys forleden, og måske vil hun hjælpe med at rydde op en dag, hvis hun da vil med hjem.

Arbejderboligerne bliver suppleret med vaskekælder.

Bag boligerne ligger de små haver som fungerede som åndehuller for arbejderfamilierne, børn såvel som voksne. Efter dagens slid på arbejde eller i hjemmet var det en sand lise at sætte sig i sol eller skygge efter behov, se ungerne tumle rundt og takke sin skaber for andelstanken, som havde gjort det muligt for ganske almindelige arbejderfamilier at erhverve fast ejendom.

De små huse med de små haver fortæller deres egen historie om nye tider.